topbanner=nyheder.jpg;
Danskernes Idrætspris 2018
Hver dag året rundt er 2,6 mio. danskere aktive i en idrætsforening. For at styrke foreningsidrætten vil e-Boks, DIF og DR hylde og præmiere et særlig godt lokalt initiativ. Og du kan være med til at bestemme, hvem der fortjener at løbe med Danskernes Idrætspris.
Danskernes Idrætspris er en pris, der går til det bedste initiativ i idrætsdanmark 2018. Alle kan nominere initiativer eller projekter. Vinderen modtager Danskernes Idrætspris ved DR´s show, SPORT 2018, lørdag den 5. januar 2019 i Boxen i Herning.
Danskernes Idrætspris sætter fokus på de aktiviteter, projekter og initiativer, der hver dag året rundt, er med til at give 2,6 mio. danskere gode oplevelser i idrætsforeningerne, eller som på anden måde bevæger danskerne. Danskernes Idrætspris er derfor prisen, der hylder projekter, initiativer og ideer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en idrætsforening.
Ud over æren modtager det vindende projekt også 100.000 kr., der skal bruges til at styrke initiativet yderligere.
De tre finalister findes af bestyrelsen i Danmarks Idrætsforbund, der også udpeger vinderen.