topbanner=nyheder.jpg;

 

Move For Life - Inspirations- og udviklingsaften i Horsens

16.05.2017

 

DGI, Horsens Kommune og Aarhus 2017 inviterer alle interesserede til gratis inspirations- og udviklingsaften om fuldmåne-begivenheden Move For Life. Mød op og hør mere om, hvordan du og din forening/organisation kan blive en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017.

 

HVAD?

Har du en god idé (store som små), eller er interesseret i at din forening, kulturinstitution eller organisation skal være en del af den regionale fuldmånebegivenhed, så mød op til en inspirerende aften. I er velkommen, uanset om I har en færdig idé, mangler et par samarbejdspartnere eller gerne vil byde ind med jeres ressourcer til et projekt.

På workshoppen vil vi: Præsentere Move For Life og fortælle om, hvordan du kan blive en del af fuldmånebegivenheden. Informere om hvilke events, initiativer og muligheder der er i støbeskeen i kommunen. Facilitere kontakt på tværs og inspirere til, hvordan kultur og bevægelse kan tænkes ind i nye rammer. Skabe grundlaget for den fælles aktivitetsudvikling frem mod november 2017.

 

PRAKTISK: 31. maj 2017. Kl. 19 - 21 - Forum Horsens, Loungen, Langmarksvej 53, 8700 Horsens

 

HVAD ER MOVE FOR LIFE?

Move For Life er et projekt under Aarhus 2017 der vil gentænke motion og bevægelse i Region Midtjylland gennem 100 nytænkende idrætsevents. Den. 4.-5. november 2017 skaber vi spændende, overraskende og oplysende arrangementer i mørket. Omdrejningspunktet er fællesskab, bevægelse, sundhed og store oplevelser. Vi sætter fokus på oplevelsen frem for den hurtige tid, og udfordrer hvad det vil sige at være en del af et idrætsfællesskab anno 2017.

Det er gratis! - Kom og vær med!

Tilmelding - Klik her