topbanner=nyheder.jpg;

 

Horsens Kommunes Handicappris

09.11.2016

Modtageren af prisen skal bo i Horsens Kommune.

Horsens Kommunes pris vil blive uddelt for:

  • At have skabt rammer og muligheder for at borgere med et handicap får større livskvalitet
  • At inkludere borgere med handicap i foreningsliv og i det almindelige samfundsliv på lige fod med andre
  • At have skabt forhold der kan bidrage til en forøget livskvalitet hos mennesker med handicap
  • At have skabt beskæftigelse for borgere med handicap
  • At have skabt aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for mennesker med handicap
  • At sikre god tilgængelighed for alle borgere med funktionsnedsættelser
  • At have bidraget til at gøre op med fordommen om borgere med handicap, herunder borgere, der har en sindslidelse

De, der kan indstille til prisen, er borgere, organisationer og foreninger med bopæl i Horsens Kommune, på baggrund af opslag på Horsens Kommunes hjemmeside.

Ansøgningen skal være skriftligt begrundet og ansøgningsskema skal anvendes.

Handicaprådet ser bredt på begrebet handicap. Det kan eksempelvis være mennesker, børn, unge og voksne med sindslidelse, udviklingshæmning, hjerneskade, fysisk handicap, høre-, tale- eller synshandicap.

Prisen består af kr. 10.000 og uddeles den 5. december 2016

Se opslag på Horsens Kommunes hjemmeside, hvor der findes skema til indstilling af kandidat eller kontakt Handicaprådets sekretær Kirsten Schmidt, Velfærd og Sundhed på mail: sskis@horsens.dk eller tlf. 7629 3663.

Fristen er senest 14. november 2016, med en begrundelse for, hvorfor du mener, din kandidat har fortjent prisen.