topbanner=nyheder.jpg;

 

Skolesamarbejder giver flere børn i idrætsforeningerne

17.11.2016

Kilde. DIF.dk - Læs indlæg direkte på dif.dk

Hver tredje elev i de danske folkeskoler har i løbet af det seneste år modtaget undervisning fra en aktiv i de danske idrætsforeninger. Det viser en ny undersøgelse af mere end 3000 folkeskoleelever i efteråret 2015 og 4000 i sommeren 2016 af Center for Ungdomsstudier med støtte fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), DGI og Nordea-fonden.

”Der er fremgang at spore både i forhold til bevægelse i løbet af skoledagen og i samarbejdet mellem skoler og foreninger. Besvarelserne viser, at det har stor positiv effekt på både sundhed, trivsel og læring, når den klassiske røv-til-sæde undervisning bliver suppleret af mere aktive og varierede læringsformer,” siger Søren Østergård, leder af Center for Ungdomsstudier.

De positive tilbagemeldinger fra eleverne vækker glæde i idrætten, der arbejder målrettet med både de 45 minutters bevægelse i skoledagen og bedre samarbejder mellem folkeskoler og idrætsforeninger.

”Idræt og bevægelse har fået en mere central placering i folkeskolen, og det er godt. Men vi skal væk fra vilkårligheden i samarbejder. I projekt Krop & Kompetencer viser erfaringerne tydeligt, at kommunerne er helt afgørende. De steder, hvor kommunen prioriterer både de 45 minutters bevægelse og samarbejder mellem skoler og foreninger, der er udviklingen meget længere,” siger adm. direktør i DGI Søren Brixen.

Rum til forbedringer
Trods den generel stigning i antallet af samarbejder, er der stadig ting, der skal forbedres. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle i omfanget af de enkelte samarbejdsprojekter. Lige fra enkeltstående idrætsdage til længerevarende og tilbagevendende samarbejder dybt forankret hos både skole, foreninger og kommune.

”Grundlæggende skal kommunen sætte klare mål for, hvad de vil opnå. Enkeltstående samarbejder flytter ikke meget. Derudover skal kommunen facilitere samarbejdet, eksempelvis med en klart defineret kontaktperson for skoler og foreninger. Sidst men ikke mindst skal der afsættes central økonomi. Det er ofte afgørende for, om skolerne prioriterer området,” siger Morten Mølholm, adm. direktør i DIF.

Hovedpunkter fra rapporten:

  • 36 procent af eleverne er blevet undervist af en træner eller instruktør fra en idrætsforening det seneste år
  • 26 procent af eleverne er begyndt til en idræt, de blev undervist i af en ekstern underviser
  • 57 procent af eleverne bevæger sig mindst 3 gange om ugen uden i ikke-idrætslige fag. Op fra 46 procent i efteråret 2015
  • 69 procent af eleverne bliver mere klar til undervisningen af fysisk aktivitet
  • 31 procent lærer mere af aktiv undervisning
  • Bevægelsen falder løbende fra indskoling til udskoling, og væsentlig flere drenge end piger er fysisk aktive i skolen
  • 10 pct. af eleverne bevæger sig mere end de krævede 45 minutter om dagen, mens 90 pct. bevæger sig mindre end 45 minutter om dagen

Læs rapporten her.

Om projektet:

Rapporten er en del af udviklingsprojektet ”Skole og foreningsliv i bevægelse”, der har fokus på at få skole og foreningsliv til at bevæge sig mod og med hinanden for at flere børn oplever glæden ved at bevæge sig. Projektet er et samarbejde mellem DIF, DGI og CUR og støttet af Nordea Fonden med 1 mio. kr.

Kontakt:
Morten Mølholm, administrerende direktør i DIF: 2166 3774
Søren Brixen, administrerende direktør i DGI: 2463 1115
Søren Østergård, leder af Center for Ungdomsstudier: 2330 4189
Tine Wickers, kommunikationschef i Nordea-fonden: 4060 3040