topbanner=nyheder.jpg;
Anbefalinger til smitteforebyggende tiltag
Med baggrund i den stigende smitte i efteråret har regeringen sammen med idræts- og foreningslivets organisationer udarbejdet en række anbefalinger for for børn og unge i idræts- og foreningslivet i områder med høj smitte. Det gælder alle former for foreningsliv, herunder idrætsforeninger, spejdere, kultur- og musikskoler mm.
Foreningsaktiviteter, træning, kampe, turneringsaktiviteter, stævner mv. kan fortsat gennemføres, men regeringen opfordrer foreningerne til at have et øget fokus på smitteforebyggende foranstaltninger:
Regeringens anbefalingerne er:
Opfordring til, at alle møder op omklædte. Opfordringen gælder dog ikke i svømmehaller og andre steder, hvor det ikke er foreneligt med aktiviteten
Opfordring til så vidt muligt at afholde aktiviteter, herunder sociale arrangementer inden for mindre og faste grupper/hold, hvor dette kan gøres som en naturlig del af aktiviteten.
Opfordring til så vidt muligt at aflevere og hente børn udendørs. Forældre og andre voksne opfordres endvidere til at holde afstand. Afstandsanbefalingen gælder ikke mellem udøvere, trænere samt mellem forældre og børn ved børn-voksenaktiviteter mv.
Der er særlige regler for coronapas ved store idrætsarrangementer og aftenskoleforedrag mm. med mange tilskuere eller deltagere (over 100 indendørs og 1.000 udendørs fra 29/11), Retningslinjerne er uddybet af Kulturministeriet her: https://kum.dk/aktuelt/covid-19/kulturlivet-under-covid-19. På samme side defineres, hvad der forstås ved høj smitte.