topbanner=nyheder.jpg;

 

Genåbning af dele af forenings- og idrætslivet fra den 21. april

21.04.2021

Indendørs idræt og foreningsliv for børn og unge til og med 17 år.

  • Aktiviteter i foreningsregi kan genoptages med et forsamlingsforbud på maks. 25 personer inkl. trænere, instruktører og ledere.
  • Der åbnes også op for amatørteater, kultur og musikskoler mm. Sangaktiviteter er dog IKKE en del af genåbningen.
  • Trænere, ledere og instruktører m.fl. over 17 år og som er nødvendige for aktiviteten kan deltage og tæller med i maksloftet på 25 personer.
  • En hal eller lignende kan deles op i mindre zoner med op til 25 personer i hver, der skal være plads mellem zonerne og min 4 kvm. Pr. person i zonen. Deltagere i zonerne må ikke blandes hverken før, under eller efter aktiviteten. Hver zone skal have sin egen instruktør, man kan ikke være fælles instruktør for flere zoner på samme tid.
  • Der kræves IKKE Coronapas for aktiviteter for børn og unge til og med 17 år.
  • Alle tidligere bookinger er slettet, så bookinger i haller mm. sker ved kontakt til Forum Horsens på forum@horsens.dk

Indendørs idræt for personer over 70 år

  • Gælder kun idrætsaktiviteter
  • Forsamlingsloft på maks. 10 personer inkl. evt. instruktør
  • Kræver Coronapas, foreningen (fx ved instruktøren) er ansvarlig for at alle deltagere har et gyldigt Coronapas
  • Trænere, ledere og instruktører under 70 år og som er nødvendige for aktiviteten kan deltage og tæller med i maksloftet på 10 personer.
  • En hal eller lignende kan deles op i mindre zoner med op til 10 personer i hver, der skal være plads mellem zonerne og min 4 kvm. Pr. person i zonen. Deltagere i zonerne må ikke blandes hverken før, under eller efter aktiviteten. Hver zone skal have sin egen instruktør, man kan ikke være fælles instruktør for flere zoner på samme tid.
  • Alle tidligere bookinger er slettet, så bookinger i haller mm. sker ved kontakt til Forum Horsens på forum@horsens.dk

Øvrige indendørs aktiviteter

  • Der er IKKE åbnet op for indendørs aktiviteter med deltagere mellem 18 og 69 år, heller ikke til andre foreningsaktiviteter som fx bestyrelsesmøder mm.
  • Der gælder fortsat en undtagelse for professionelle idrætsudøvere, her er reglerne ikke ændret.
  • Omklædningsrum og bad kan benyttes med afstand og arealbegrænsning af relativt få personer af gangen. Det er foreningernes ansvar, at der kun opholder sig det tilladte antal i omklædningsrum.

Udendørsaktiviteter

  • Der er ikke ændringer ift. de udendørs fritids- og idrætsaktiviteter. Forsamlingsgrænsen er fortsat 50 aktive udøvere (dvs. ikke tilskuere), der kan opdeles i zoner med 50 personer i hver.

Bemærk at de enkelte idrætsforbund, spejderorganisationer mm. kan fastlægge særlige retningslinjer for aktiviteten, så kontroller sådanne evt. retningslinjer hos jeres landsforbund.

Ellers opdateres Fritidsportalen (fritid.horsens.dk) løbende med retningslinjerne for genåbningen. De fulde retningslinjer for genåbningen kan findes på Kulturministeriets hjemmeside: https://kum.dk/aktuelt/covid-19/retningslinjer-for-genaabning

Der forventes yderligere genåbning 6. maj.