topbanner=nyheder.jpg;

 

Invitation til infomøder om frivlligjob.dk

10.01.2023

Til foreninger, selvejende institutioner og kommunale afdelinger der samarbejder med frivillige.

Invitation til infomøder om hvordan du kan rekruttere frivillige via frivilligjob.dk (25.1 kl 11.30-12.30, 9.2 kl. 16-17).

Arbejder du, din forening eller institution med frivillige og dermed også med frivillig-rekruttering? Det kan være i dagligdagen såvel som mere ad hoc og projektmæssigt. Så vil det helt sikkert have relevans for dig at deltage i et af disse infomøder for frivilligjob.dk, som Horsens Kommune har tegnet abonnement på:

Onsdag den 25.1 kl 11.30-12.30 eller torsdag 9.2 kl 16-17 i Sund By Butikken (Åboulevarden 52).

Vi byder både på kaffe/te og kage.

Frivilligjob.dk er en ”jobportal” for frivilligt arbejde. Der er omkring 15.000 ”ansøgninger” årligt til ca. 9.000 ”jobopslag” fra små 1.000 organisationer. Det er gratis for foreninger og Horsens Kommunes abonnement betyder, at det også er gratis for kommunale institutioner m.v. Opslagene på frivilligjob.dk vises også på jobindex.dk

Program for infomøderne:
- Kort introduktion til frivilligjob.dk og hvordan det fungerer v/ Sund By
- ”Det gode opslag” målrettet den type frivillig du søger v/ Sund By
- Del din erfaringer: Snak ved bordene om mulighederne over kaffe/te og kage
- Mulighed for at få helt praktisk hjælp til at komme i gang v/ Sund By

Tilmelding senest mandag den 23.1 til infomødet 25.1 og 7.2 til infomødet 9.2 til enten Jesper på jesper.nielsen@horsens.dk eller Laura på labp@horsens.dk eller på tlf. 76 29 36 75.

Giv meget gerne en tilbagemelding, hvis du/din afdeling gerne vil benytte frivilligjob.dk men ikke kan deltage i infomøderne. Så kan vi mødes på et andet tidspunkt.

Vi glæder os til at se jer!

Mvh
Jesper og Laura