topbanner=nyheder.jpg;

 

Sports & Sparetimes 2018

23.08.2018

Lørdag den 1. september folder foreninger og klubber fra Horsens Kommunes mangfoldige foreningsliv sig ud, når Horsens Kommunes Fritidsafdeling i samarbejde med Sport Horsens afholder årets SPORTS & SPARETIME på Søndergade.

Her kan borgerne i Horsens møde et bredt udsnit af kommunens foreninger, og få masser af inspiration til et spændende og aktivt fritidsliv, når kommunens foreninger viser sig frem i midtbyen. Fra kl. 10.00 lørdag formiddag åbner foreningerne op med stande og viser deres foreningsaktiviteter.

Der vil være aktiviteter for enhver smag. Lige fra tennis og cykling til dans, musik og spejdere. Alt sammen præsenteret på Søndergade, hvor foreningerne er klar til at inspirere til et aktivt foreningsliv.

SPORTS & SPARETIME er en del af en særdeles aktiv lørdag den 1. september i Horsens. Samtidig med SPORTS & SPARETIME på Søndergade, kan du opleve DGI’s STREET ATTACK på Rådhustorvet. Her vil der være masser af gadeaktiviteter som skate, dans og streetbasket på programmet. I Vitus Bering Parken afholder Ungerådet i Horsens SPORTIVAL 2018. SPORTIVAL 2018 er en unik endagsfestival for alle aldre, nationaliteter og køn, hvor samvær, sundhed og bæredygtighed er i fokus. Helseeksperter og -entusiaster kommer med oplæg og aktiviteter, med fokus på en sund livsstil og et stærkt fællesskab. Sidst, men ikke mindst, afholder Horsens’ nye festival WALL OF SOUND pop-up koncert og byder på DJ i Kuben på Søndergade.

Så mød op til en aktiv og inspirerende lørdag i Horsens midtby.

 

Mød disse foreninger til SPORTS & SPARETIMES 2018:

Arirang Taekwon Dojang, Horsens

Spillemandslauget Fandango

Horsens Tennis Klub

Hygge Liners 8700

Horsens CrossFit

Folkedanserforeningen Fandango

De Grønne Pigespejdere

Kurdisk Forening

Juliussens Danseinstitut

Horsens Rulleskøjteklub

Erik Menved Spejderne

Horsens Squash Klub

Sundhedsteamet Kurser og Projekter + GOK

Horsens Automobil- og Motorklub

Horsens Amatør Cykleklub

Join Hands, Modern Squaredance

Horsensegnens Slægtsforskere

Horsens Garden

Horsens Videoklub