topbanner=nyheder.jpg;

 

Infomøde om at være frivillig område- eller teamleder til Landsstævnet 2025

04.01.2024

Fra den 3-6. juli 2025 vil tusindvis af aktive danskere strømme til Vejle for at mærke pulsen og møde magien ved Landsstævne 2025.

DGI Sydøstjylland er ansvarlig for rekruttering af de 4.500 frivillige, som er en uundværlig del af Landsstævnet og de søger i første omgang efter erfarne foreningsfolk fra hele deres landsdel som kan agere frivillige område- og teamledere, der er en forudsætning for, at det lykkedes at skabe Danmarks fedeste idrætsfestival.

Mødet afvikles hos DGI Sydøstjylland, Langmarksvej 57. 8700 Horsens d. 29. januar 2024 kl. 17.00-18.30.

Du kan læse mere om og tilmelde dig mødet i vedhæftede invitation eller via dette link: https://www.dgi.dk/arrangementer/202410002502

Det er ikke et krav, at man er frivillig i en idrætsforening for at kunne melde sig. Repræsentanter fra alle dele af foreningslivet er velkomne og har helt sikkert kompetencer, som kan sættes i spil.

Har du ellers lyst til at se mere om stemningen, atmosfæren og magien fra Landsstævnet i Svendborg i 2022, kan du se en kort video her, som du selvfølgelig er velkommen til at dele.