Gå videre til hovedindhold

topbanner=nyheder.jpg;

 

Skulderklap til Torsted HK

07.12.2018

 

Horsens: "En dejlig håndfuld damer, som gør utrolig meget for de lokale. De fortjener et skulderklap."

Sådan skrev Anja Skjødt Jørgensen til Folkebladet om bestyrelsen for Torsted Håndbold Klub, og skulderklappet i form af chokolade og et Julius-julehæfte fik bestyrelsen overrakt i Torsted Hallen under træningen af U12-pigerne i Torsted Hallen. 

Her var to af bestyrelsens fem medlemmer tilstede, kasserer Camilla Justesen og Anja Kjærhus, der træner U12-pigerne.

- I laver et kæmpe arbejde, og det skal I have en anerkendelse for, sagde Martin Skjødt Jørgensen, der overrakte den lille erkendtlighed på vegne af sin hustru.

For de to bestyrelsesmedlemmer, der begge selv spiller håndbold, er det helt naturligt at bruge op til 20 timer om ugen på det frivillige arbejde i klubben, fortalte de.

- Der er meget arbejde, særligt i starten af sæsonen, men arbejdet gør mig glad. Jeg er selv vokset op i en hal, og jeg ved, hvor stor betydning det har, at der er nogen, der gider at gøre et stykke arbejde, lød det fra Anja Kjærhus.

- Til den seneste disco-fest så jeg glæden i øjnene hos en lille pige med lyserød strutkjole på. Der kan jeg huske, at jeg tænkte, at det er o.k. at bruge tid på det her, sagde Camilla Justesen.

Alle skal give et bidrag

Camilla Justesen og Anja Særkjær har siddet i bestyrelsen i otte-ni år, og de var med til at tage over på et tidspunkt, da klubben var i økonomisk krise, og stemningen var i bund.

- Vi tænkte dengang, at hvis det her skal reddes, så er det nu, sagde Anja Kjærhus.

Økonomien er nu under kontrol, og aktivitetsniveauet i klubben er tårnhøjt. Man bliver helt forpustet, når man hører om de mange arrangementer, som bestyrelsen koordinerer i årets løb. Der er disco-fester, "Brag i hallen", juletræsfesten og stævner. Og så er der driften af cafeteriet, som bestyrelsen har det overordnede ansvar for.

Et vigtigt arrangement er opstartsmødet i september, hvor bestyrelsen sørger for bespisning af de omkring 400 fremmødte forældre og børn. Til gengæld for traktementet forventes det, at forældrene samme aften byder ind på, hvor de hver især på hold-niveau kan levere praktisk hjælp.

- Vi er en klub, hvor alle trækker et læs. Det forventer vi, og det er der heldigvis en stor forståelse for hos langt de fleste, siger Anja Særkjær.

Skulderklappet er en del af Horsens Folkeblads julekalender til personer der har gjort noget særligt.

Bevæg dig for livet

I Horsens arbejder vi for at flere bevægelsesaktive borgere, som en del af visionen 'Bevæg dig for livet'. Hvis du vil være aktiv eller bidrage til at få flere aktive borgere, så læs mere her.

Læs mere

Eliteidræt

Horsens er Team Danmark elitekommune. Læs mere om mulighederne for at kombinere skole og uddannelse fra 7. klasse til slutningen af din ungdomsuddannelse.

Læs mere

Nyheder

 

Rådhustorvet 4

8700 Horsens

 

Telefon: 76 29 29 29

fritid@horsens.dk

 

CVR. 29 18 98 89

Åbnings og telefontider

Mandag - onsdag kl. 10.00 - 15.00

Torsdag kl. 10.00 - 17.00

Fredag kl. 10.00 - 13.00

Medarbejdere

 

Helle Fisker

Administrativ medarbejder

Tlf: 76 29 23 05

E-mail: hfi@horsens.dk

 

Hanne Skallebæk

Administrativ medarbejder

Tlf: 76 29 23 14

E-mail: haska@horsens.dk

 

Henrik Koch

Fritidskonsulent

Tlf: 76 29 23 18

E-mail: hkra@horsens.dk

 

Casper Due Fogt

Projektleder: Bevæg dig for livet

Tlf: 76 29 23 30

E-mail: cdf@horsens.dk

 

Søren Jochumsen

Eliteidrætkonsulent

Tlf: 76 29 23 06

E-mail: sojoc@horsens.dk