topbanner=fastop.jpg;
<-- Retur til forsiden for foreningsfortællingerne
Opvarmning til tredje halvleg
Pop-musikken spiller fra en højttaler i sportstasken. På køl venter kolde øl og sodavand. Så nu skal der bare sved på panden. Sådan ser det ud, når cirka 18 voksne medlemmer af Østbirk Idrætsforening mødes hver onsdag aften for at spille det uformelle five-a-side håndbold.
– Harpiks og den store håndboldbane kan være for meget for mange af os. Den her sport er velegnet til alle aldre – også for helt utrænede. Halvdelen af tiden griner vi og har det sjovt med det høje tempo, fortæller Lars Sørensen, som er en del af initiativgruppen bag
five-a-side håndbold i Østbirk Idrætsforenings håndboldafdeling.
Stive regler er ikke for alle. Nogle gange har man bare brug for at bevæge sig med en bold og have det sjovt. Derfor har DGI og DHF fundet på det håndbold-inspirerede spil five-a-side med fem spillere på hvert hold. Foreningerne kalder det selv for opvarmning til tredje halvleg. I teorien kan der være tre hold på banen ad gangen. Så er et hold hele tiden i venteposition, mens et andet angriber og det tredje forsvarer sig. Det giver et ekstremt tempo i spillet.
Selvom five-a-side er blevet populært blandt de voksne i Østbirk, har de endnu ikke kunnet stille med tre hold på en aften. Men siden opstarten i januar 2019 er den venskabelige konkurrence i spillet blevet en vigtig del af ugen for mange. Holdet har endnu ikke oplevet at være for få til at spille.
Afstressende motion
– Jeg troede egentlig ikke, at det her spil ville blive til noget i Østbirk. Men der var mange til vores første aften, og siden er der kommet endnu flere til. Der er både nogle, der aldrig har spillet håndbold før og nogle, som har. Det er nok sværest for de erfarne spillere at aflære de normale håndboldregler. Men vi hygger os med det, siger Lars Sørensen med et smil.
Han træner selv to ungdomshold i almindeligt håndbold. Derfor er det afstressende for ham at spille med så få regler. Five-a-side spilles på 2/3 af en normal håndboldbane med en blød, tung og gul bold. Den hopper ikke så meget, men er til gengæld let at få fat i og kaste med. Der er ingen dommer med, og i Østbirk giver de god plads til, at man kan tage let på reglerne. Lars Sørensen holder sig heller ikke selv for god til at lade som om, han er kommet slemt til skade, hvis han for eksempel skal redde bolden fra at blive dømt ude af modspillerne.
I Østbirk kender de dog godt hinandens finter, ligesom de i øvrigt kender hinanden på kryds og tværs. Derfor bliver de tit gennemskuet i de andre. Men i stedet for sure miner og straffe, bliver der kun uddelt sjove bemærkninger og store grin. Nogle af spillerne har spillet fodbold sammen i “gamle” dage og har den begrænsede smidighed, som følger med. Andre kender hinanden, fordi de har børn i den samme skole eller arbejder sammen. Det hele er med til at påvirke spillet.
– Der er jo nogle, man bare ikke vil tabe til. Så intensiteten i spillet ændrer sig med dem, der møder op, siger Lars Sørensen.
Foto: Charlotte Adsbøl
